Chartering refererer til chartring af hele skibet. Chartering gebyrer er lavere end linjeskibe, og direkte ruter kan vælges, så bulklaster er generelt chartret til transport. Der er hovedsageligt to måder at chartre på, nemlig charter med faste rejser og tidscharter.
Planlagt charter. Planbefragtning er en befragtningsmetode baseret på rejser, også kendt som rejsebefragtning. Skibsejeren skal udføre godstransportopgaven i henhold til den i charterkontrakten angivne rejse og stå for skibets drift og ledelse samt diverse udgifter under rejsen. Fragten af rejsecharterskibe beregnes generelt efter mængden af afsendt gods, og nogle beregnes efter rejsens charterbeløb. Begge parters rettigheder og pligter til certepartiet skal fastlægges i certepartiet: I rejsecertepartiet bør det af kontrakten fremgå, om skibsparten afholder omkostningerne ved lastning og losning af godset i havnen. Hvis skibet ikke er ansvarlig for lastning og losning, skal fristen eller taksten for lastning og losning angives i kontrakten, samt de tilsvarende overligge- og forsendelsesomkostninger. Hvis lejeren undlader at gennemføre læsse- og losseoperationerne inden for fristen. For at erstatte de tab, der er forårsaget af forsinkelsen i sejladsen, skal der betales en vis bod til rederen, nemlig overliggetid. Hvis befragteren afslutter lastning og losning på forhånd, vil skibet betale befragteren en vis bonus, kaldet ekspeditionsgebyr. Normalt er forsendelsesgebyret halvdelen af overliggegebyret.
Almindelige charterbåde. Timecharter er en metode til at chartre et skib i en vis periode. Det kaldes også en time charter. Skibsparten skal stille et sødygtigt skib til rådighed i den i kontrakten fastsatte lejeperiode og afholde de hermed forbundne udgifter til opretholdelse af sødygtigheden. I denne periode kan befragteren stadig selv afsende og kontrollere skibet i det foreskrevne skibsområde, men skal være ansvarlig for forskellige udgifter i driftsprocessen såsom brændstofafgift, havneafgift og laste- og lossegebyr.